FAQ

– de mest gængse spørgsmål


Q: Kan man kun komme afsted på ugeture?

A: Nej! Det er muligt at arrangere ture fra midten af maj til september, som er individuelt tilpasset. Du kan selv køre med bil eller tog til Småland, hvor vi vil være klar til at sende jer afsted.

Q: Kan jeg handle ind på vejen?

A:  Der er indkøbsmuligheder første gang i Diö, samt Liatorp ca. 4 km fra Diö, en rask lille gåtur efter et par dage i kanoen. I Diö er der en kiosk og Pizzeria. Efter Diö kan man sejle en tur til Älmhult, som er en stor by der har det hele.

Q: Kan man drikke vand fra åer og søerne?

A: Hvis man koger vandet, har vi ikke hørt om nogen der er blevet dårlige af at drikke vand fra søer og åer. Men vi anbefaler at man medbringer dunke, som man kan fylde med rent drikkevand flere steder på ruten.

Q: Er der særlige regler for overnatning?

A: Hvis man er en gruppe, skal man anvende de forberedte lejrpladser. Pris kr. 100,00 pr. kano pr. nat. Billetter kan købes hos os. Hvis man ikke er en gruppe, kan man lægge sig næsten hvor man vil (Allemansretten), men vælger man en af de forberedte pladser, koster det naturligvis også og man skal have købt billetter på forhånd.

Q: Hvor langt skal vi sejle per dag?

A: Turen til Delary er på ca. 76 km og turen til Osby ca. 105 km . Det varierer meget hvor langt man kan sejle pr. dag, men vælger man at sejle til Osby skal man helst være ude af Möcklen senest onsdag. Frem til Delary er der ikke det store slid og åen er forholdsvis behersket. Efter Delary er der en del mere gang i vandet, flere fosser og nogen større udfordringer.

Q: Hvad gør vi mht. fiskekort?

A: Fiskekort kan være vanskelige at købe, idet man ikke naturligt kommer forbi de butikker som sælger kortene. Men til områderne omkring Möcklen kan man købe fiskekort i Diö/Liatorp. Børn op til 16 år må fiske uden fiskekort. Og de sidste par kilometer af åen og hele Osbysjön kræver intet fiskekort, for hverken børn eller voksne.

Q: Kan jeg bruge dansk valuta i Sverige?

A: Vi har hørt at man kan betale med danske penge, i forskellige kiosker og butikker, men kursen er ikke tiltalende, så brug helst svenske penge, man kan veksle på færgen.